Shetlænderen Robert er en slumrende forfatterdrøm, som nu er blevet til virkelighed.
Roberts Univers er bygget op omkring historien om den lille shetlænder Robert.
Bøgerne om Robert er illustrerede børnebøger fortalt i jeg-form og kredser om temaer som forandring, identitet og tempo. Fortællingerne følger den lille pony Robert, der pludselig befinder sig i et nyt “kongerige” med andre regler og rytmer end dem, han kender.
I et sanseligt og roligt billed- og tekstunivers skildres hans indre rejse fra uro til mod.
Bøgerne henvender sig ikke kun til dem, der oplever verden intenst, men giver også et poetisk og inkluderende blik på det at finde sin plads. Samtidig er de for alle, der elsker heste og varme feel-good fortællinger.
Robert-bøgerne er planlagt som en serie, hvor “Robert og det nye kongerige” er den første i rækken.
Til at begynde med udkommer bøgerne som e-bøger. Senere på foråret vil det også blive muligt at bestille dem som fysiske bøger.
Som en del af Roberts Univers vil det derudover også være muligt at finde forskellige former for Robert-merchandise i shoppen – inspireret af historien og karaktererne fra bøgerne.
Du kan følge Robert og mange andre inde på vores Facebook side Skovsgaard Irish Cobs.